top of page

Samintelligens

Ledelse af menneske og maskine

Til dig der: 

Er leder i en organisation, hvor AI stiller dig over for nye udfordringer, som ingen tidligere generation af ledere har stået overfor.
 

Introduktion:

Et par måneder før sidste folketingsvalg stillede et folketingsmedlem mig et simpelt spørgsmål om AI: "Hvad skal jeg som politiker gøre?"
 

Det var det eneste rigtige spørgsmål at stille. Et spørgsmål som enhver leder i disse dage må stille sig selv. Men jeg blev mundlam. Jeg sagde noget i retning af, at jeg var glad for det ikke var mig, der skulle lede i disse tider. 
 

Jeg har fortrudt det svar lige siden. For spørgsmålet fortjener et bedre svar - og det er præcis det, som dette oplæg er et bud på. Fordi spørgsmålet ikke kun er politikernes. Som ledere er det også jeres.

Hvad foredraget handler om:

To udfordringer - ét foredrag: AI stiller lederen over for to fundamentalt forskellige udfordringer på samme tid.
 

Den indre udfordring: AI udfordrer to elementer, ledere traditionelt har besiddet: autoriteten og legitimiteten. 
 

Autoriteten udfordres, når AI kan analysere hurtigere og billigere end enhver menneskelig ledelsesstab. Legitimiteten udvandes, når det ikke er tydeligt i hvor høj grad AI har påvirket konkrete beslutninger.
 

Det efterlader et spørgsmål, som ingen ledelsesuddannelse har forberedt dig på: Hvad er din rolle som leder, når beslutningen i vid udstrækning allerede er truffet - af en algoritme?
 

Den ydre udfordring: At være leder i en brydningstid er at befinde sig i et paradoks: Netop når beslutningen har størst konsekvenser, er informationen mindst. Når informationen endelig er tilgængelig, er det for sent at handle.

AI stiller enhver organisation over for et presserende spørgsmål: Hvornår går vi all in? Hvad risikerer vi ved at vente? Hvad risikerer vi ved at handle for tidligt? 
 

Den visionære leder overkommer ikke paradokset ved bare at vente på yderligere data eller løse fremtidens udfordringer med gårsdagens begreber. Hun giver sit folk nye begreber at handle ud fra.

 

Samintelligens - det centrale begreb.

Svaret på begge udfordringer er: samintelligens.
 

Spørgsmålet er ikke menneske ELLER maskine. Men menneske OG maskine, der komplementerer hinanden - på menneskets præmisser.
 

Samintelligens er ikke et kompromis. Det er et mindset og en konkret test for AI i ledelse. En AI-implementering lykkes hvis og kun hvis den styrker en menneskelig egenskab, som AI ikke kan kopiere - om det er ved at frigive tid til menneskelig værdi, bevare dømmekraften i afgørende beslutninger eller beskytte det møde mellem mennesker, hvor relationen er det egentlige produkt.
 

At lede med samintelligens er vide, hvor maskinen skal bruges - og hvor netop ikke skal.

Værdi - det går i med derfra med:

Fra handlingslammelse over for AI's konsekvenser til et klart sprog og en konkret model for hvornår og hvordan man handler.
 

Fra at miste autoritet og legitimitet i mødet med AI til at forstå præcis hvad der gør jer uerstattelige som ledere.
 

Fra at implementere AI som effektiviseringsværktøj til at bruge det som forstærker af menneskelig ledelse - samintelligens i praksis.

Format: 

 60-90 minutter. Passer til ledergrupper, lederdage og strategiske offsite-arrangementer. Kan udvides med workshop, hvor lederne arbejder med samintelligens i egne konkrete AI-implementeringer og strategiske beslutninger.
 

Det siger andre:

"Jakob tryllebandt os med filosofiske betragtninger om AI og kritisk tænkning. Vanetænkning fik ikke et ben til jorden."
— Louise Gade, Executive Vice President of People, Culture & Sustainability, Salling Group

Er det noget for jer?

Mn27SlxQ(2).jpeg

(+45) 27507771

  • LinkedIn

M8, Maltfabrikken
Ebeltoft 8400

bottom of page