top of page
Mindre størrelse.jpg

AI gjorde os overflødige.
Men vi fandt en vej tilbage.

Nu bruger jeg filosofien til at hjælpe andre med at finde det, der gør dem uerstattelige i AI-æraen.

Jeg har levet det, før jeg begyndte at tale om det

Vores vej ind i AI var voldsom. Vi gik på barsel i oktober 2022 - en måned efter kom ChatGPT til verden. Da vi kom tilbage til arbejdet, var der ikke længere brug for Kaias evner som oversætter. Hun blev erstattet. Det kastede hele familien ud i økonomisk usikkerhed og er ikke en følelse, jeg kan ønske nogen skal opleve: Identitet, mening, indkomst, anseelse - det hele smuldrede.
 

Jeg er uddannet filosof fra Københavns og Münchens Universitet. Jeg har altid troet på, at filosofien kunne gøre en forskel i verden, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være kunstig intelligens, der gjorde, at jeg fik ret. Med kunstig intelligens er filosofien ikke længere en eftertanke, men det bedste udgangspunkt vi har for systematisk at tænke over, hvad der gør mennesket uerstatteligt.
 

Efter oplevelsen af at blive overflødiggjort, kastede jeg mig over AI med alle de spørgsmål, som filosofien rejser: Hvad er intelligens? Hvad er arbejde? Hvad er mennesket værd, når maskinerne kan det meste? Det var begyndelsen på vores vej tilbage. Det tog 2 år og krævede både hårdt arbejde og en total genopfindelse af vores arbejdsliv, men vi kæmpede os tilbage og fandt hver vores plads i den nye verden.

 

Pointen er, at vi ikke gjorde det ved at konkurrere med maskinerne, men ved at finde ud af, hvad vi kunne bidrage med, som ingen maskine kan.

Det er det, der er blevet til mit arbejde. Jeg hjælper andre med at finde det, der gør dem uerstattelige i AI-æraen.

 

Som far er spørgsmålet om uerstattelighed ikke blevet mindre. Når jeg ser på min 3årig søn og forsøger at forestille mig den verden med AI, han skal arve, bliver jeg ærlig talt svimmel. Hvordan skal jeg som far forberede ham bedst mulig til denne verden? Hvad skal han lave, når han bliver voksen? Det er spørgsmål, der driver alt, hvad jeg gør.

jakob-lovas-foto-kasper-palsnov-highres-7.jpg
Jakob Lovas

Missionen.

Truslen er ikke, hvad AI kan. Truslen er, hvad vi holder op med at være. Derfor er min mission at finde og styrke det, der gør os uerstattelige, så vi - medarbejdere, ledere, mennesker - stadig har en plads ved bordet i morgendagens verden. Det var aldrig et spørgsmål om menneske eller maskine. Målet er samintelligens.

Metoden.

Filosofien er et andet ord for de bedste tanker, menneskeheden som kollektiv har tænkt. Markedet er fyldt med tilbud, der lærer jer at prompte bedre. Men det besvarer ikke det vigtigste spørgsmål: hvad må vi aldrig automatisere? Det svar finder I i filosofien. Det er ikke hype. Det er tænkning om det, der gør mennesket særligt - testet gennem 2500 år. Og det virker.

Mennesket.

Jeg er filosof. Det betyder, at jeg tænker, skriver og taler som levevej og kald. Det er en vej, man bliver nødt til at skabe selv. I kunstig intelligens har jeg fundet min, fordi jeg her har mødt et spørgsmål, jeg ikke kan lade være med at stille igen og igen: Hvad er mennesket værd, når maskinerne kan det meste?

Skal vi starte samtalen?

Du behøver ikke opleve det, vi oplevede, for at tage spørgsmålet alvorligt.
 

Spørgsmålet om, hvad der gør dig og dine folk uerstattelige, er det vigtigste spørgsmål din organisation kan stille sig selv lige nu. Lad os finde svaret sammen.

Jakob Lovas fortæller

Følg mig på 

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram

(+45) 27507771

  • LinkedIn

M8, Maltfabrikken
Ebeltoft 8400

bottom of page